Mos og ukrudt i græsplænen? Her er hjælpen

    • 10. april 2016

    Smuk græsplæne? – sådan!

    Den smukke grønne og tætte græsplæne der gør naboen misundelig, skabes allerede ved den første græsslåning.

    Den første græsslåning er yderst vigtig for at skabe de bedste vilkår for din plæne og det er faktisk ikke ret krævende, da du blot skal vælge en ret høj klippehøjde og gang efter gang sænke den indtil du er nået din ønsket højde på plænen (husk maks at klippe 1/3 del af græssets længde).

    NB. Sørg for at der IKKE ligger blade og grene på plænen og forhåbenligt har du allerede gjort dette for længe siden.

    Hvad skal der så ske hvis plænen er fyldt med mos og ukrudt?

    Her skal der græspleje (plænepleje) til og der er meget der kan gøres, men jeg vil fokusere på det enkelte alle bør kunne lave selv eller de fleste gartnerfirmaer bør kunne lave (nogen bedre end andre)

    Hvis du har meget mos i plænen bør du gøre følgende:

    1. Give din plæne noget jernvitriol 2-4 dage før den egentlige behandling begynder.
    2. Vertikalskære din plæne med en vertikalskærer hvor skærene kun går 2 mm ned i jorden, da vi ellers vil øge væksten på den 1-årig rap græs, som ses som ukrudt. Kør først på langs og saml derefter mos og andet sammen med en løvrive, så gentages denne process bare på tværs. Et godt råd er hvis du gør det selv, så lej en prof maskine i stedet at købe en af de billige til en 1000 kr det giver et markant bedre resultat.
    3. Efterså med 1-1,5 kg gode græsfrø pr. 100 m2
    4. Gødsk med en god NPK gødning og gødsk hellere lidt flere gange kontra en stor mængde på én gang medmindre du har skaffet noget af det gode gødning hvor den bliver frigivet langsomt og ”holder” i 4-6 måneder.
    5. Kalk SKAL stortset aldrig smides på plænen på trods af at alle byggemarkeder, havecentre mv. forsøger at sælge det i stor stil. Kalken gør jorden mere basisk og græs gror bedst ret surt, så du får faktisk forringet græssets vækstvilkår og eftersom mosset er ligeglad med kalken vil mosset vinde kampen over græsset.

    Mosbekæmpelsen virker ikke – hvad kan jeg gøre?

    Hvis mosset ikke forsvinder, kan det være en fordel at få lavet en jordbundanalyse, så en speciel gødningsblanding kan laves og nogle gange skal der måske kalk til (det er langt under 5% af tilfældende i forhold til de analyser jeg er stødt på) og det kan faktisk ”bare” være noget så simpelt at der er alt for meget skygge fra træer og buske hvorved en beskæring eller fældning vil være en løsning. Sidste ting der kan skyldes for meget mos er for lidt slid, da mos ikke tåler ret meget slid og græs har faktisk god gavn af det og dets vækst øges af det.

    Behandlingen virker på både mos og ukrudt

    Hvis din plæne er præget af en del ukrudt, så gælder samme behandling og ydermere kan der tilføjes et par småting som, ukrudtsbor, mælkebøtte fjerner mv. men fælles for begge løsninger er at sikre gode vækstbetingelser for græsset.

    Professionel plænepleje sikrer en sund og velholdt plæne, som både gør plæneklipning og efterfølgende mos- og ukrudtsbekæmpelse lettere. Du kan læse mere om professionel plæne- og græspleje eller blive kontaktet for for et godt tilbud.

    God arbejdslyst og vil du undgå at misse flere gode råd, så kan du gå ind på vores facebook side og give os et like for at holde dig opdateret.

    Har du spørgsmål eller ønsker et tilbud?

    Tak fordi du vil kontakte os. Udfyld kontaktformularen og du vil blive kontaktet af en venlig havemand.



    Dit navn

    Din e-mail

    Telefonnummer

    Jeg ønsker at blive kontaktet via

    Beskriv opgaven

    X